Fremtiden bliver mere grøn

Mellem 2020 og 2023 havde vi rigtig travlt med at bygge et alternativt til de 350 MW, som skal erstattes ved Ørsteds nedlukning af Blok 3. Ud fra den nuværende lovgivning og den tidsplan, der er lagt, kunne vi ikke nå at finde, udvikle og bygge de bæredygtige løsninger, vi gerne ville.

Det ligger dog fast, at vi i fremtiden skal finde mange flere bæredygtige løsninger til vores fjernvarmeproduktion.

Taleboble med citat fra Energiaftalen 2018 - “Danmarks langsigtede mål er,  at vi i 2050 skal være et klimaneutralt samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der bliver optaget.”

I 2018 indgik et bredt flertal i Folketinget en energiaftale, der sætter nogle konkrete mål for Danmark – og dermed også for DIN Forsyning. Blandt andet står der, at mindst 90 % af fjernvarmeforbruget skal være baseret på andre energiformer end kul, olie og gas. Det betyder, at vi skal finde alternative brændsler – og det vil vi gøre.

DIN Forsyning har en strategi, der arbejder mod en fossilfri værdikæde. I 2030 er det vores ambition, at vi genanvender råstoffer og ikke bruger fossile materialer.

Ambition nr. 2: Fossilfri værdikæde

I 2030 er det vores ambition, at vi genanvender råstoffer og ikke bruger fossile materialer.  

Vi arbejder cirkulært og sikrer optimal udnyttelse af vedvarende energi (VE) og genanvendelse af materialer i vores egen produktion.

Vi har ikke kun fokus på egne fossilfri løsninger, men vi er også katalysator for vores samarbejdspartnere, leverandører og kunder i forhold til at hjælpe dem med løsninger, der bidrager til et mere fossilfrit samfund. 

Læs mere om vores strategi her.


 

Det vil vi gøre ved at intensivere jagten på fx overskudsvarme fra lokale produktionsvirksomheder og følge den grønneste teknologiske udvikling og vælge nye løsninger, der passer til vores behov. Målet er at have mange mindre, men bæredygtige, enheder, hvor vi kan skifte mellem de billigste og grønneste i løbet af dagen og i løbet af året.